Jesus’ største mirakel
Jesus profeterede, at hans skæbne ville være som profeten Jonas’.
Jesus sagde:
"En ond og utro slægt kræver et mirakuløst tegn! Men intet tegn vil blive givet den undtagen profeten Jonas’ tegn. For som Jonas var tre dage og tre nætter i maven på en kæmpe fisk, så vil Menneskesønnen være tre dage og tre nætter i jordens skød" (Matt 12:39,40)
Overlevelse – Ikke genopstandelse
Jonas’ tegn er berettet i Bibelen:
Herren befalede en stor fisk at sluge Jonas, og Jonas var i fiskens bug tre dage og tre nætter. Inde fra fiskens bug bad Jonas til Herren sin Gud. Han sagde: I min nød råbte jeg til Herren, og han svarede mig. Fra gravens dybde råbte jeg om hjælp, og du lyttede til mit opråb. (Jonas’ bog 1:17, 2:1,2)
Tegnet givet til ninevitterne af Jonas, var at han blev reddet fra den visse død. Han opholdt sig en periode i fare, men blev i sidste ende reddet. Han gik i bugen af fisken i live, blev der i flere dage i live, og kom ud i live.
Den samme skæbne blev profeteret om Jesus. Han ville gå i graven i live, holde sig i live i flere dage, og komme ud i live. Hvis Jesus var død, ville der ikke være megen lighed med Jonas.
Historien om Jonas er en historie om overlevelse – ikke om genopstandelse.



_Page_01.jpg)


