Efter korsfæstelsen, kom Jesu legeme i hænderne af hans disciple, Josef af Arimatæa og Nikodemus.

Johannesevangeliet fortæller, at Nikodemus bragte myrra og aloe 'omkring en femoghalvfjerds pund i vægt’ (Joh 19:39). Disse planter, især aloe-planter, anses som midler med medicinal virkning og anvendes til sår. Den blev brugt i vid udstrækning i mange gamle kulturer og bruges selv i dag til at lindre åbne sår. Den romerske læg Pedanius Dioscrorides (c 75 BC) anbefalede aloe for sår og hudsygdomme. Alexander den Stores mentor, Aristoteles, overtalte ham til at indtage øen Socotra for at høste aloe-planter til behandling af sårede soldater.

Interessant nok nævnte den middel-alderlige, nærorientalske, klassiske lærebog i medicin, med titlen ’Canon of Medicine’ af Avicenna, en salve kaldet ’Marhami Isa’ (salve af Jesus).