Det er bemærkelsesværdigt i Det Nye Testamentes vidnesbyrd, at Pontius Pilatus anså Jesus for at være uskyldig og ikke ville have ham henrettet. En af påvirkningerne var en drøm Pilatus' kone havde, som overbeviste hende om Jesu uskyld, og budskabet hun gav videre til Pilatus var "lad den uskyldige mand være" (Mattæus 27:19).

Pilatus gav efterhånden efter for jødernes krav om, at Jesus blev korsfæstet, da et oprør var under udvikling. Men han bad om en skål med vand, og vaskede sine hænder foran mængden og udbrød: "Jeg er uskyldig angående denne mands blod. Ansvaret er jeres!" (Mattæus 27:24).

Planen om at redde Jesus
En analyse af evangelierne viser klart, at Pilatus havde en interesse i at redde Jesu liv efter bedste evne, samtidig med at forsøge at opretholde romersk lovs officiel henrettelsesprocedure. Tre vigtige punkter kan nævnes:

Han fastsatte korsfæstelsens dag lige før sabbatten, da jødisk lov specifikt forbyder lig at hænge på korset ved sabbattens start. Døden ville usandsynligt kunne indtræffe inden for 6 timer (se "Kort varighed").

Når tiden var inde til at tage Jesus og de to andre på korset ned, bad jøderne Pilatus om at bryde Jesus’ ben (Joh 19:31). Imidlertid handlede soldaterne efter Pilatus' ordrer og brød ikke Jesu ben (Joh 19:33). Det var fordi, han havde taget disse forholdsregler, at Pilatus var overrasket, da han fik at vide, at Jesus var "allerede død" (Markus 15:44).
Romers procedure var, at liget skulle ligge på korsfæstelsens grund og blive udsat for naturforholdene og dyr. Men Pilatus tillod noget ganske interessant at finde sted ved at afvige fra normal praksis. Han tillod, at Jesus blev overdraget til Jesus' venner, ikke hans fjender.