En vigtig oplysning er nævnt i Johannesevangeliet, som støtter det synspunkt, at Jesus ikke døde på korset: 

"En af soldaterne stak Jesus' side med et spyd, hvilket bragte en pludselig strøm af blod og vand" (Joh 19:34). 

Blood som strømmer ud, er et tegn på intakt cirkulation, hvor spydet sårer en arteriole. Bemærk ordene ’pludselig strøm’, som antyder blodtryk. ’Vandet’ var måske pleural væske, til stede mellem brystkassen og lungerne. 

Eftersom blod ikke strømmer ud af lig, bød de citerede vers et problem for i hvert fald én kirkefader, Origenes. I sin eksegese af John 19:34, indrømmede han, at blodet størkner efter døden, men strømmen af blod i dette tilfælde udgjorde et mirakel, og dermed behøvede det ingen forklaring. (Contra Celsus, af Origenes, oversat af H. Chadwick, Cambridge U). 

Spydet som blev stukket ind i siden på Jesus var ikke ment som en slags endeligt slag, men som en grov (og faktisk fejlagtig) indikator på, om døden var indtruffet. Hvis hensigten var at dræbe, ville soldaten have stukket det ind forfra på brystet for at skade hjertet. Men i tilfælde af at personen ikke var på korset tilstrækkelig lang tid, blev død sædvanligvis forårsaget ved at bryde benene, som det var tilfældet med de personer, som hang ved siden af Jesus. 

Breaking med protokol
Evangeliets vidnesbyrd, skal det påpeges, er inkonsekvent på punktet, hvor soldaten ønsker at sikre Jesu død. På den ene side så soldaten, at Jesus ’allerede var død’, hvorfor han ikke gad at bryde hans ben (se ’Ubrudte ben’) i modsætning til jødernes krav om, på grund af sabbaten, at fremskynde døden ved at bryde hans knogler (John 19:31), hvilket var standard-proceduren. På den anden side stak soldaten Jesus i siden. Skete dette for at fremkalde døden, hvis han var usikker på den? Hvis ja, hvorfor blev knoglerne så ikke også brudt, hvilket var den sædvanlige, brutale metode? Hvordan kan vi ikke antage, at der var nogle elementer af sympati fra mindst nogle af romerne, startende fra Pilatus på toppen (se ’Pilatus’ plan’) og ned igennem kommandovejen? 

Det hævdes, at de romerske bødler var kolde, brutale og blodtørstige eksperter i ’kunsten’ at sætte folk til døden. Ikke alene har vi således en vis inkonsekvens i dokumentationen af soldatens handlinger, men vi har også, hvad der synes at en være en meget sympatisk romersk officer og endda en nær tilhænger af Jesus, hvilket markeres af hans ord, da han så på korset, da Jesus angiveligt døde: "Sandelig, den mand var Guds søn" (Mark 15:39).