Formål opfyldt
Jesus fandt accept i landene med de fortabte stammer og færdiggjorde sin mission ved at rejse østpå til disse gamle israelitiske samfund.
En indvending er, at hvis Jesus brugte det meste af sit liv i Indien, hvorfor er så den del af hans liv så ukendt og glemt?
Man er nødt til at huske på det fænomenet, som sker med en religions tilstedeværelse, når en anden religion overtager. For eksempel var det, som i dag er Afghanistan, et stort centrum for buddhismen og havde nogle af verdens største statuer af Buddha hugget i sten. Den tro er nu forsvundet der. Et andet eksempel er de hedenske religioner i Europa forud for kristendommens ankomst.
Det israelitiske folk i Afghanistan og Kashmir accepterede islam. Jesus havde forudsagt en budbringers komme efter ham – ’Parakleten’ fra evangelierne – som blev opfyldt i form af den hellige profet Muhammad.
Med tiden blev den gamle kristne tro glemt gennem generationer, så der nu hovedsageligt er ’ortodokse muslimer’ i de samme områder med en tro som andre ’ortodokse muslimer’.
Dog finder vi stadig i dag resterne af Jesu tilhængere i nærheden af Herat, Afghanistan. Den britiske forsker O.M. Burke har i sin bog ’Among the Dervishes’ beskrevet disse folkeslag. Selvom de nu er muslimer, har de ikke glemt deres kristne arv. De har en særlig tilknytning til Jesus og henviser til ham som ’Yuz Asaf, Kashmiri’en’, der kom for at prædike for dem.
_Page_01.jpg)


