Udtrykket "Guds søn"

Hvor udtrykket "Guds søn" er blevet brugt i forhold til Jesus, skal det bemærkes, at Gud har brugt denne titel til mange af Sine udvalgte. 

For eksempel refererer Gud i Det Gamle Testamente til David: "Jeg vil forkynde Herrens dekret: Han sagde til mig, 'Du er min søn; i dag har jeg født dig" * (Salme 2:7) 

Desuden er Adam, i en ny testamentelig slægtsforskning, opført som "Guds Søn" (Luk 3:38). Faktisk kan nogle argumentere, at Adam kunne have større krav på "sønforholdet til Gud", fordi i modsætning til Jesus, havde han hverken en jordisk far eller mor. 

For at forene disse referencer og mange andre, er det ikke urimeligt at konkludere, at den bibelske brug af udtrykket "Guds Søn" ikke nødvendigvis henviser til et bogstaveligt "sønforhold til Gud", men et metaforisk et i stedet. 

Jesu natur

Denne metaforiske forståelse fremmes ved Jesu egne ord og handlinger. Jesus er kendt for at have engageret sig i mange menneskelige andægtige aktiviteter, så som faste og bøn. Men måske er det mest betydningsfulde vidnesbyrd, at Jesus hævdede manglende viden om fremtiden, fordi, som han hævdede, kun Faderen havde fuldkommen viden. (Mark 13:32). 

Dette er især bemærkelsesværdigt, eftersom kristen doktrin lærer, at Jesus’ natur er en "hypostatisk forening". Det vil sige, at han var "fuldt guddommelig" og "fuldt menneske" på samme tid. Hvis dette var sandt, så burde han på intet tidspunkt have benægtet sin egen alvidenhed. 

Disse, i tillæg til andre filosofiske overvejelser, fører en til at sætte spørgsmålstegn ved det bibelske udtryk "Guds søn" og dets bogstavelige anvendelse på Jesus.

* I tillæg til den givne oversættelse, hedder det i ’New International Version’, at ordene "har født dig" også kunne oversættes "er blevet din Fader."