TEOLOGISK BAGGRUND FOR ISLAMS AHMADIYYA MENIGHED

Reformationen i Islam
Profeten Muhammad forudsagde, at Gud i begyndelsen af hvert århundrede vil oprejse en reformator, som skulle forny religionen for hans menighed (Hadith: Bukhari & Muslim). Koranen indeholder den fuldkomne lov og religion, som skal gælde til alle tider. Men nye tider skaber nye problemer. Og enhver tidsalder har brug for at se og forstå budskabet i et nyt lys.

Som reformator for vores tid fremstod Hazrat Mirza Ghulam Ahmad i Qadian i Nordindien og hævdede (1889) at være den reformator for det 14. århundrede (islamisk tidsregning), der samtidigt var den forventede Messias. Profeten Muhammad havde på grundlag af den åbenbarede Koran fortalt muslimerne, at deres udvikling ville foregå helt parallelt med udviklingen i den jødiske tro. Ligesom jøderne havde deres Messias 14 århundreder efter Moses, nemlig Jesus, ville muslimerne også få deres Messias 14 århundreder efter Profeten Muhammad. Islam ville på den tid, ligesom jødedommen, være blevet en blot og bar lovreligion med forældede dogmer og tomme ritualer. Alt var endt i bogstavdyrkelse uden mening og indhold. Og det præsteskab, som islam havde forbudt, forbød al selvstændig tænkning og dynamik. Selvstændig tænkning blev kaldt en forbrydelse. Hvis man havde meninger, der gik ud over en kommentar eller paragraf fra middelalderen, blev man kaldt vantro. Profetens ord var:

”Den tid vil snart komme, hvor der intet vil være tilbage af islam undtagen navnet. Og intet af Koranen undtaget teksten. Deres moskeer vil være udsmykkede og fyldte med folk, men blottet for retledning, og deres lærde vil være de værste skabninger under himlens hvælv. Forfølgelse vil udgå fra dem, men til dem vil den vende tilbage”.

Mirza Ghulam Ahmads reformtanker kan sammenfattes i følgende punkter:
1. Gud har altid åbenbaret sig. Han har åbenbaret sig til alle folk, til alle tider. Al religion er islam, hengivelse til Gud og efterlevelse af hans bud. Koranen er den endelige lov og Muhammad er profeternes segl. Men det betyder ikke, at der ikke er åbenbaring efter Profeten Muhammad, blot ikke åbenbaring af en ny lov eller en ny religion. Det at åbenbare sig er en af Guds evige egenskaber. Hvis man forkaster denne egenskab, drages alle Guds egenskaber i tvivl.

2. Jesus er død ligesom enhver anden profet. Han blev hængt på korset, men døde ikke på korset. Han er ikke legemligt levende i himlen og vil ikke stige ned på jorden i de sidste tider. Den Messias, vi venter, er en åndelig leder fra muslimernes egne rækker og ikke en afdød jødisk profet, der vil bryde profeternes segl.

3. Vi tror på, at Koranen fra ende til anden er Guds ord. Intet vers eller noget bud er nogensinde ophævet. Koranen er den eneste kilde til viden om religionen. Alle andre kilder er kun hjælpemidler til forståelse af Koranen. Koranen lærer, at den er uden modsigelser. Derfor er det vores opgave at fortolke den på en måde, der er omfattende og modsigelsesfri, sådan at billedlige vers altid forstås ud fra de grundlæggende vers om Guds absolutte enhed.

4. Koranen lærer os ubetinget trosfrihed, og at hellig krig er forsvar for religionsfrihed for alle. De muslimer, der hævder, at der er dødsstraf for frafald, følger Moseloven og ikke Koranen. De, der hævder, at der er dødsstraf for hor, følger Moseloven og ikke Koranen.

5. De forskellige religioner er i deres oprindelige form alle sande. Ingen har monopol på sandheden, fordi Gud er sandheden. Den fælles kerne er troen på Gud, på menneskets ansvarlighed og på livet efter døden.. ”De troende, jøderne og de kristne og sabierne – de, der tror på Gud og den yderste dag og handler retfærdigt, har deres løn hos Gud, og de skal hverken frygte eller sørge” (Koranen 2:63, 5:70).

Bevægelsens start
Hazrat Mirza Ghulam Ahmad modtog i 1889 åbenbaring fra Gud om at han var den Forjættede Messias og at han som sådan skulle grundlægge Islams Ahmadiyya Bevægelse – en slags renæssance af islam (Koranen 9:33, 11:18, 61:10, 62:3-4, 84:17-19, 89:2-5). Bevægelsens formål skulle være at samle menneskeheden i bestræbelse for moralsk udvikling og islams udbredelse i skrift og tale. Alle religioner skulle i frihed kunne mødes og diskutere deres forskellige tro. Anderledes troende skulle ikke bekæmpes med vold eller censur (A Cry of Pain 1898). Kun derved kunne islam bevise sin fuldkommenhed.

Kalifatets genoprettelse
Profeten Muhammad blev efterfulgt af fire kaliffer, sidst Hazrat Ali. I århundrederne derefter forfaldt kalifatet som profeteret af Muhammad og blev reduceret til en slags arveligt kongedømme. Men Profeten havde forudsagt, at kalifatet skulle genoprettes i sin sande form efter Messias komme (Hadith: Bukhari, Kitab Tafsir til kap. 62).

Efter Mirza Ghulam Ahmads død i 1908 valgtes hans tro discipel og hjælper til kalif efter ham. Ahmadiyya Bevægelsen voksede i løbet af få årtier til en stor organisation og har i dag moskeer over hele verden.. I dag ledes bevægelsen af den 5. kalif, Mirza Masroor Ahmad, der er oldebarn af Mirza Ghulam Ahmad. Han er uddannet indenfor landbrugsvidenskab og har inden sit valg til kalif brugt en stor del af sit liv på humanitært arbejde. Han stod bl.a. for Ghanas første vellykkede eksperiment i hvedeproduktion. Han blev valgt til kalif i 2003. I 1984 blev Ahmadiyya Bevægelsen forbudt i Pakistan, og ahmadier måtte ikke længere kalde sig for muslimer og virke for deres tro. Derfor har kaliffen måttet leve i eksil i London, hvorfra han har sit virke. Herfra er der bl.a. etableret verdens første muslimske sattelitkanal, MTA, hvor mennesker over hele verden har mulighed for at se religiøse udsendelser mm. 24 timer i døgnet.

Bevægelsen i Danmark
Bevægelsen etablerede sig i Danmark i 1950´erne. I 1967 åbnede Skandinaviens første moske i Hvidovre. Koranen udkom samme år på dansk (Borgens Forlag). Siden da er der udgivet adskillige bøger og pjecer om islam på dansk. Hver fredag er der djumabøn (fredagsbøn), hvor børn, kvinder og mænd samles til gudstjeneste og socialt samvær. Alle, uanset religiøs og kulturel baggrund, kan deltage eller overvære gudstjenesten. I dag tæller bevægelsen o. 170 millioner medlemmer (år 2009) fordelt over de fleste lande i verden. I Danmark bor omkring 500-600 Ahmadi muslimer.