Gud i islam

Nedenstående er taget fra ’En læsebog om islam’, af A.S. Madsen. Som indledningen siger, taler den primært til børn af islamiske forældre. Vi mener dog, at dette uddrag også kan læses af ikke-muslimer, for at få en indføring i islams syn på Gud .

Indledning

Denne lille bog er beregnet til børn af islamiske forældre, men det betyder ikke, at de voksne ikke må læse med. Det er en bog, skrevet for børn, men det er ikke en barnagtig bog. Den forsøger ikke at tale ned til nogen, men at tale til nogen. Det er en bog, som alle skal kunne læse og forstå. Og derfor er det også en bog, som gerne må læses i fællesskab. Det er en bog, man skal tale om - tale sammen om. Så kan vi også bedre hjælpe hinanden til en større forståelse, for man har aldrig forstået nok. At skrive om tro, Gud og åbenbaring er ikke let. Heller ikke for voksne. At forstå alt muligt om religion er endnu sværere end at skrive om det. For det kunne jo være, at man glemte noget, der var vigtigt. Eller at man ikke skrev godt nok. Eller at det var for svært, det man skrev. Man kan lære noget, man ikke kender, ved at høre om noget, man kender. Ellers forstår man slet ikke noget. Og man kan ikke have tro eller en religion, hvis man ikke forstår den. Så ved man ikke, hvad man tror - og hvorfor man tror det. Så kan man heller ikke forklare andre, hvad man tror - og hvorfor alle ville tro det samme - hvis bare de vidste besked.

Hvad er Gud?

Når man skal fortælle, hvad Gud er, må man først sige, hvad han ikke er. Han er ikke et menneske. Han sover ikke. Han spiser ikke. Han dør ikke. Når vi kalder Gud ` Ham` er det ikke fordi han er en mand. Han er heller ikke en kvinde. Han ligner ikke noget, vi kender.

Hvis han lignede noget, vi kender, skulle det være lyset. Vi kan ikke se lys, man vi kan heller ikke se uden lys. Hvis Gud ikke var til, kunne vi ikke vide noget om Ham. Vi ved noget om Ham, fordi Han er til, og fordi Han har åbenbaret sig.

Gud kan nemlig tale til mennesker, selvom Han er usynlig. Også selvom Han ikke har en tung til at tale med. Han kan nemlig alt. Der er ikke andre end Ham, der kan alt. Han har lavet alt det, som er til. Han har skabt jorden og alle andre kloder og stjerner og alt andet. Han har også skabt planter og dyr på jorden, før han skabt os. Der var luft og varme og lys på jorden, før han skabte mennesker. Der havde gud alt sammen lavet i for vi kunne leve her. Så vi kunne trække vejret, få mad og leve her.

Vi bor alle sammen et bestemt sted. Gud bor ingen steder. Eller også kan vi sige, at Han er allesteder på samme tid. Gud er tættere på os end vi kan forestille os og alligevel er Han slet ikke som os.

Når en bold kommer rullende, er der én, der har kastet den—eller sparket til den. En bold kan ikke rulle eller flyve gennem luften af sig selv. Der må være én, der har kastet den eller sparket til den. Bolden er heller ikke blevet til af sig selv. Der er én, der har lavet den.

Alt det, der er i hele verden, er heller ikke blevet til af sig selv. Jorden kan heller ikke bevæge sig af sig selv. Den har ingen motor, der får den til at flyve om solen. Og når man siger, at jorden ikke falder ned, fordi solen tiltrækker den og holder den oppe — hvem holder så solen og alle andre kloder og sole og mælkeveje oppe? Og hvor er de kommer fra? De kan jo ikke være kommet af ingenting. Og de kan ikke bevæge sig af sig selv. Alt det, der er til, kalder vi universet. Det er Gud, der har lavet universet. Han har også fået alt til at bevæge sig på bestemt måde.

Gud har ikke bare en gang for meget længe siden levet universet. Gud holder stadig det hele i gang. Hvis Gud ikke var til, ville det, han har lavet og sat i gang, gå i stå og holde op med at være til.

At Gud har lavet alt ville sige, at han er skaberen. At Han holder alt i gang vil sige, at Han er Opretholder, Herren. Han ejer alt det, Han har lavet, og Han holder ikke op med at lave nye ting.

Når de i skolen siger, at livet udviklet sig fra små celler til planter og dyr og til sidst til mennesker, er det rigtigt. Gud har nemlig skabt det gennem meget lang tid. Han har ikke skabt verden på seks dage. Det kunne han godt have gjort, hvis Han havde villet. Men han har skabt alt gennem seks tidsrum. Det har taget milliarder af år, men derfor er det alligevel Gud, som har lavet det. Selv om det har taget lang tid, må der være én, der har lavet det. Tingene kunne ikke blive til af sig selv. Og tingene kunne heller ikke blive anderledes af sig selv. Derfor siger vi, at Gud skaber og opretholder tingene.

Når alting kan bevæge sig i kredse, jorden rundt om solen og månen rundt om jorden, er det fordi Gud har lavet de love, hvorefter de bevæger sig. I virkeligheden bevæger alting sig efter den samme lov. De små dele i atom rundt om kernen — på samme måde planeterne rundt om solen. Da der kun er en lov, er der kun én Gud.

Gud kan alt. Gud er almægtig, siger vi. Derfor er der kun én Gud, for Han har hele magten. At sige, at der er tre guder, der alle er almægtige, er forkert. Der er kun èn, der kan have hele magten. Hvis der var flere guder, ville magten være delt. Eller hvis den ikke var delt, ville de andre guder være overflødige(hvis de andre også kaldets almægtige).

Hvad vil det sige, at Gud er én?

Når Gud har hele magten, kan der ikke være andre guder, for så ville de ikke være almægtige. Et væsen, der ikke er almægtigt, kan ikke kaldes Gud. Der er altså kun én Gud.

Gud er et væsen, som vi ikke kan se eller opfatte. Men Gud kan se os og få os til at se og opfatte og forstå. Det er der andre, der kan. Vi kan ikke selv lave et øje, der kan se. Vi kan lave briller, så vi kan se bedre. Og vi kan lave mikroskoper, så vi kan se meget små ting. Men når vi laver briller eller mikroskoper, er det ikke noget vi skaber. Vi bruger noget, der allerede er til: kvarts og andre stoffer. Vi har ikke lavet kvartsen og de andre ting, men kan lave dem om, så glasset kan bruges til en linse i briller eller mikroskoper. Vi har altså ikke skabt dem, men brugt det, gud har skabt.

Gud er altså den eneste, der kan skabe. Det vil sige, han er den eneste, der kan lave noget fra ingenting. Vi kan kun lave noget af noget andet. Gud er den eneste, der kan forvandle noget dødt til levende.. For det er det samme som at lave noget af ingenting. Og det kan kun Gud gøre.

Hvis de kristne siger, at Jesus kunne gøre døde mennesker levende, så passer det ikke. Hvis han kunne, så var han Gud. Og det er han ikke, for han blev født, ligesom vi er blevet født. Han blev til på et bestemt tidspunkt. Han blev født for ca. 2000 år siden. Han levede ligesom vi gør. Han spiste og drak og sov. Ellers ville han være død— ligesom vi ville dø, hvis vi ikke spiste, drak og sov. Han havde krop ligesom vi har. Han levede og døde — ligesom vi. Derfor kan han ikke være gud.

Men vi tror, at Jesus var et menneske, som Gud gjorde til profet. Det vil sige, at Gud talte til ham, ligesom Gud talt til alle andre profeter.

Jesus kan heller ikke tilgive synder, som de kristne siger. Det er kun Gud, der kan tilgive synder. At synde vil sige, at man gør noget, som Gud har forbudt. Det er derfor kun Gud, der kan sige til os, at han har tilgivet det. At han ikke vil straffe os for det.

Gud er den allerkærligste, der findes. Han er den bedste af alle. Derfor skal vi kun bede til Ham. For Han er den eneste, der kan bestemme. Og derfor er han også den eneste, der kan tilgive. Vi sagde, at Gud var herre over alting. Derfor skal vi også kun bede om hjælp hos Ham. Vi skal ikke bede nogen, der ikke har magt over noget. Det er tidsspilde at bede til andre end Gud. Det er også forkert at bede til nogen, der er mennesker lige som vi. Vi skal bede til Ham, der har skabt os, og som holder af os, og som vil hjælpe os. Vi kan godt hjælpe hinanden, men vi kan ikke gøre alt det, vi gerne vil. Gud kan gøre alt, hvad Han vil. Derfor behøver vi ikke andre end Gud.

Hvordan er Gud?

Gud er den bedste. Hvis han ikke var til, kunne vi tænke os en anden, som var lige så god som Gud, og desuden var til. Men så ville han jo være bedre end Gud, og det kan man ikke være. Altså er Gud til.

At Gud er den bedste betyder, at han er herren og opretholderen. Det betyder også, at Han er nådig og barmhjertig. At Gud er nådig betyder, at han har lavet alle ting her på jorden til os— før han lavede os. Her var lys, luft, varme, føde osv, Så vi kunne leve her. Det er alt sammen noget, Gud har skabt til os, uden vi har fortjent det. At Gud er nådig betyder, at Han holder af os og tager sig af os, uden vi har fortjent det og — førend vi var til.

At Gud er barmhjertig betyder, at Han hører hvad vi beder Ham om, og at Han hjælper os, når vi gør noget godt. Gud har skabt os for at vi skal blive rigtigt mennesker. Rigtigt mennesker bliver vi først, hvis vi prøver at ligne Gud. Ellers bliver vi ved med at være en slags dyr. Dyr kan ikke vælge, hvad de skal gøre. De handler efter deres instinkter. Det er deres natur at gøre det, de gør. Mennesker er frie, dvs de kan de kan vælge at gøre noget eller lad være med at gøre det. Når vi gør det, Gud har sagt til profeterne er godt, så hjælper Gud os. Det har Han lovet. Hvis vi beder Ham om noget godt, så giver Han det til os, hvis Han også synes, det er godt.

Hvis vi gøre noget forkert, har Gud lov til at straffe os. For vi er lavet af Ham, og vi tilhører Ham. Men Gud straffer ikke altid, fordi vi gøre noget, der ikke er godt. Han tilgiver os mange gange, fordi han er kærlig, fordi Han elsker os. Hvis Han straffer os, er det fordi Han vil lære os at blive bedre. Men Han er så retfærdig, at Han aldrig vil straffe os meget - ikke mere end vi har fortjent. Men Han tilgiver for det meste, fordi han elsker os. Vi er ligesom Hans børn. Han har skabt os, og Han vil at vi skal kende ham, der skabt os. Og vi skal blive ligesom Ham. På vores måde. Vi er jo kun mennesker. Men vi skal prøve at blive gode, kærlige, tilgivende, barmhjertige, sande, ærlige osv. Når vi siger, at Gud er god, siger vi det ikke for at fedte for Ham. Han er nemlig god, selvom vi ikke siger det. Men vi siger det, fordi vi selv skal prøve at være gode. Når vi siger, at Gud er kærlig betyder det, at vi skal være kærlige mod andre. Når vi siger, at Gud hader det onde mennesker. Dem skal vi hjælpe til at blive bedre. Vi hader ikke dem, men vi hader det, de gør, hvis de gør eller siger noget, der er ondt eller forkert.

Hvordan lærer vi Gud at kende?

Gud har skabt os og sørget for os på alle måder. Han har givet os alt, vi behøver for at leve. Han har også altid sørget for, at mennesker kendte ham og vidste, hvad Han ønskede, vi skulle gøre.

Gud har valgt gode mennesker til at være profeter, dvs. Han har talt til dem, og de har fortalt mennesker, hvad Gud sagde til dem. Det kalder vi åbenbaring. Profeterne har hørt Guds ord inden i sig selv. De andre mennesker, der var sammen med profeten, kunne ikke høre Guds ord. Men de kendte det menneske, der var blevet valgt til profet. Og de vidste, at det menneske aldrig havde fortalt en løgn. Derfor troede de på, at profeten var valgt af Gud, og de troede på, at Gud talte til ham. Og de troede også på det profeten fortalte dem fra Gud.

Gud har altid valgt profeter fra alle mulige folk. Og til alle mulige tider, sådan at vi altid har vidst, at Gud er til, og at Gud ønsker, at vi skal leve efter Hans ord, så vi kan blive lykkelige mennesker.

Hvis nogen siger, at Gud kun har valgt profeter fra ét folk, så lyver de. Gud har altid villet lede alle menneske på den rigtige vej. Han har ikke et særlig folk, som Han elsker mere end andre, som jøderne siger. Han har ikke åbenbaret sig gennem et menneske, som de kristne siger om Jesus.

Vi muslimer tror, at alle profeter er sendt af den samme Gud. Vi tror på alle Guds profeter: Adam, Noah, Abraham, Isak, Jakob, Ismael, Josef, Moses, David, Jonas, Esajas, Jesus, Hud, Salih og Muhammad og hvad de ellers hedder. Kun Gud kender dem alle sammen.

Vi muslimer er folk, der tror på Islam. Islam er alle profeters religion. Islam betyder at underkastes sig Guds vilje. Guds vilje er det, profeterne fortæller os fra Gud. Vi skal gøre Guds vilje, dvs vi skal leve efter Hans bud og forbud. Den største profet er Muhammad. Han var sendt til alle folk. De tidligere profeter var sendt til bestemt folk. Moses og Jesus var sendt til jøderne, men Muhammad er sendt til hele verden.

Muhammad er den sidste lovgiver. Muhammads lov er den, der gælder nu og så længe jorden består. De tidligere profeters lov gælder ikke mere. Deres lov gjaldt kun for bestemt folk i en bestemt periode. Muhammad er profeternes segl. Et segl er et mærke, der betyder, at noget er sandt. Alle de tidligere profeter er sande, fordi Muhammad sagde, at de var sande profeter. Ingen kan bringe en ny lov eller en ny tro efter Muhammad, for et segl betyder også, at noget er sluttet. Der kan ikke komme en profet med ny lov efter Muhammad. Gud taler nu kun til dem, der tror på Muhammad som profeternes segl.