Sandelig, Allah påbyder retfærdighed og det at gøre godt mod andre, som mod slægtningene; og forbyder det skændige og det onde og uretmæssig overtrædelse. Han formaner jer, så I må tænke jer om.(Sura 16, Al-Nahl: 91)

Vid, at livet i denne verden blot er leg og tidsfordriv, og en pryd og en kilde til gensidigt praleri, og en kappestrid om at mangfoldiggøre rigdomme og børn. Dette liv er som en regn, vegetationen skabt derved glæder dyrkeren af jorden. Derpå tørrer den, og du ser den gulne, for derefter at blive til knækkede strå. I det kommende liv er der streng straf men også tilgivelse og velbehag  fra Allah. Og denne verdens liv er intet andet end midlertidig nydelse af bedrageriske ting. (Sura 57, Al-Hadid: 21)

Lad os nu vende os mod spørgsmålet vedrørende islams rolle med hensyn til at skabe social fred i vor tids samfund.

Den sociale orden i vor tid

Uheldigvis er den religiøse indflydelse på den moralske adfærd i samfundet hurtigt svindende. Hvad der yderligere forværrer situationen er, at der er et stærkt stigende ønske om at frigøre sig fra religiøse pligter, hvilket får mangeartede impulser fra det meste af verden i dag. Dog skabes der også panik på grundlag af den stadigt stigende mangel på sikkerhed og den uorden i det sociale adfærdsmønster, der løber parallelt med de trends, som ikke respekterer religiøse og etiske begreber. Troen på en levende Gud, Som ikke alene har skabt menneskenes skæbne, men Som også har ret til at fastlægge mønstrene i deres daglige liv, er hastigt svindende. Den hellige Koran opsummerer forholdet således:

Uorden har dækket land og hav (Sura 30, Al-Rum: 42)

Kristendommen, som er Vestens dominerende religion, havde indtil overgangen til det 20. århundrede et stærkt og effektivt greb om sine tilhængeres moralske adfærd. Desværre er det ikke længere således.

I stedet for har en civilisation udviklet sig i samspillet mellem videnskabelig socialisme, hastig videnskabelig udvikling og materiel fremgang, som skridt for skridt har tvunget kristendommen på retræte og til at antage en forholdsmæssig stadig mindre rolle med hensyn til påvirkningen af den sociale adfærd.

I Vesten er den moralske adfærd lige så lidt eller meget kristen i sin karakter, som den moralske opførsel i de fleste muslimske lande er islamisk. Det samme gælder desværre den sociale og moralske adfærd over alt i verden. Der er mange buddhister, konfucianere og hinduer i verden i dag, men desværre kan der kun iagttages meget lidt buddhisme, konfucianisme og hinduisme.

Vand, vand overalt, men ikke en dråbe at drikke.

Såfremt de traditionelle etiske værdier mangler i et samfund, vil moral ikke have nogen som helst relevans for en generation, som ikke længere blindt accepterer det traditionelt nedarvede som sundt og værdifuldt. En sådan generation må nødvendigvis gennemgå en kritisk overgangsperiode med fuldstændig tomhed. Dette vil til gengæld skabe et nyt søgende behov. Denne søgen vil måske, måske ikke, føre til opdagelsen af et bedre og mere tilfredsstillende livsmønster. På den anden side kan det også  ende i det totale kaos og en tilstand af moralsk anarki. Som jeg ser tingene, er det uheldigvis den sidste mulighed, som synes at være det moderne samfunds valg. En forandringens vind synes at blæse hen over verdens samfund, det være sig de østlige eller vestlige, religiøse eller verdslige. Dette er en ond vind, som forurener hele det globale klima.

Den moderne verden synes at være meget mere opmærksom og bevidst om på den stigende forurening på det materielle område end den hurtigt omkring sig gribende forurening i vore sociale sammenhænge.

Om en sådan tid taler den hellige Koran sit tydelige sprog:

(Vi kalder til vidne) den tid da mennesket (som sådan) vil være i (en tilstand af) tab, undtagen de (få), som tror og gør gode gerninger og (med sandhed) opfordrer andre til at acceptere sandheden, og (med udholdenhed) tilskynder andre til at være udholdende. (Sura 103, Al-Asr: 2-4)

Udbytning, falskhed, hykleri, egoisme, undertrykkelse, grådighed, vild søgen efter nydelse, mangel på disciplin, korruption, tyveri, ran, krænkelse af menneskerettighederne, bedrageri, forræderi,  mangel på ansvarlighed og ønsket om gensidig respekt og tillid er blevet de moderne samfunds kendetegn. Civilisationens tynde fernis kan ikke længere skjule de uhyrligheder, som i stigende grad bliver synlige. Imidlertid vil det være forkert at påstå, at disse truende tegn på menneskelige fejl ikke var til stede i forgangne tidsaldre. I virkeligheden har mange af de tidligere civilisationer også lidt af disse plager, før deres kapitler i menneskehedens historie blev endeligt lukkede. Det vil være forkert at udpege et specielt område i verden, som er særligt moralsk fordærvet.

Overalt er samfundene begyndt at smuldre på samme måde. I modsætning til de lande, som styres efter totalitære filosofier, har den stigende bevidsthed om den enkeltes frihed i den såkaldte frie verden i sig selv skabt en holdningsløshed, som i vidt omfang er ansvarlig for det stigende sociale forfald.

I de totalitært styrede samfund er denne voldsomme stigning i søgen efter individuel frihed for tiden optaget af en uhyggelig befrielseskamp for den enkelte mod den fuldstændige totalitære kontrol. Med mindre der kommer en modrevolutionær rejsning hos de ekstreme venstrekræfter i de væbnede styrker, vil denne udvikling frem mod større frihed med stor sandsynlighed meget snart vinde slaget. Hvad der herefter kan ske, lover ikke godt for de frigjorte unges moralske udsigter i de tidligere kommunistiske lande. Næsten to generationer er vokset op i det gudløse samfunds tomhed uden nogen til at vejlede den moralske adfærd. Bortset fra manglen på et indbygget moralsk kodeks bygget på religiøse holdninger er faren, at de tomme nydelsessyge og uansvarlige holdninger, som tilflyder ungdommen i USSR og Østeuropa  fra Vesten, kan forårsage ødelæggelse af dens moralske adfærd i de kommende år. Samtidig kan man ikke undgå at bemærke, at erfaringen gennem mange tiår med at leve uden religion ikke blot har været skadeligt for samfundet, det har også givet nogle klare fordele. Den socialistiske revolution i Rusland afskar ikke blot båndene til religionen men også til religiøse dogmer og synspunkter, som i sig selv var korrupte og fordrejede. Hvad enten det drejede sig om kristendommen eller islam med tilhørende sekter, var der i de respektive religioner middelalderlige opfattelser, som skabte religiøse antagelser, der var i modstrid med naturens virkelighed. Begge kunne ikke samtidig være sande. Der skulle en særlig træning af sindet til for ikke at blive foruroliget og for at forstå uoverensstemmelserne mellem de religiøse synspunkter og naturens virkelighed. At leve med paradokser er sikkert ikke let, undtagen når man er opfostret med dem gennem generationer. Gradvist nås det punkt, hvor religiøse samfund på en eller anden måde kan leve med paradokser uden at bemærke deres tilstedeværelse.

Blandt de påvirkninger, som den socialistiske revolution påførte folk,var bl.a. at renvaske dem for ideologiske dogmer og helbrede dem fra at skele til disse med andre synsforstyrrelser til følge. Dette gav dem yderligere en slags uskyldens gave, som kun kan opnås ved, at der slet ikke er noget hykleri. Det er for tidligt at sige, om denne uskyldighedens tilstand kan vendes til deres moralske fordel i den svære kamp, som ligger forude. Men én ting er sikker. De er langt bedre til at modtage sandhedens budskab og til at acceptere det uden fordomme end andre folk i verden i dag. Desværre kan man ikke sige det samme om de voksende individualistiske holdninger hos de såkaldte “frigjorte” mennesker i vor tid. Man kan næsten tillade sig hvad som helst, blot man retfærdigør det i den individuelle friheds navn. Som førende i denne holdning påvirker Amerika i stor udstrækning og på en gennemgribende måde ikke blot de europæiske lande i den første verden men også folkene i den anden og tredje verden. Ekkoet af dette forvanskede individuelle frihedsbegreb, der frigør én fra det moralske livs disciplin, genlyder langt bag den videnskabelige socialismes ideologiske forhæng.

Homofile, lesbiske, narkomaner, skinheads, punkere og alle slags kriminelle vokser fortsat i antal og styrke. Deres frække forsvar for deres livsform er ganske enkelt at spørge deres kritikere: “Hvorfor ikke?”, hvilket er blevet den uheldssvangre udfordring til det nuværende samfund.

Læs mere...

2.   To forskellige klimaer i det sociale system

3.   Det materialistiske samfunds tomhed og dets  endelige skæbne

4.   Afvisning af det kommende liv

5.   Fire karakteristiske træk i det materialistiske  samfund

6.   Ansvarlighed

7.   Islams sociale klima

8.   Grundlæggende værdier i et islamisk samfund

9.   Ærbarhed

10. Adskillelse af kønnene

11. En gryende ny æra for kvinders rettigheder

12. Lige rettigheder for kvinder

13. Polygami

14. Omsorg for de ældre

15. Fremtidens generation

16. Modarbejdelse af tomt tidsfordriv

17. Kontrol med lyst og begær

18. Indgåelse af aftaler - og aftalers og traktaters ukrænkelighed

19. Udryddelsen af det onde - et kollektivt ansvar

20. Skal - skal ikke

21. Afvisning af racisme